Acer platanoides - Spidsløn

Spidsløn (Acer platanoides).

Spidsløn, er et stort, løvfældende pryd- og skovtræ, der er vidt udbredt i det danske landskab.

Udseende og Vækst

• Bladfarve: Bladene er store med fem spidse lapper. De er mørkegrønne om sommeren og får markante gule til orangerøde efterårsfarver. Et kendetegn for arten er, at bladstilken afgiver en hvid mælkesaft, når den knækkes.

• Blomstring: Blomstrer i april-maj før løvspring. Blomsterne er gulgrønne, sidder i oprette skærme og er meget synlige på de bare grene.

• Størrelse: Det er et stort træ. I Danmark bliver det typisk 15–20 meter højt, men kan under optimale forhold nå op mod 25 meter. Kronen er bred, tæt og hvælvet, ofte med en bredde på 10–15 meter.

Vækstforhold og Pleje

• Lysforhold: Trives i både fuld sol og halvskygge. Som ungt træ tåler det en del skygge.

• Jordtype: Meget nøjsom og tolerant. Den trives i næsten enhver form for veldrænet jord, herunder almindelig havejord, lerjord og kalkholdig jord. Den er desuden meget robust over for vind og byklima (luftforurening og vejsalt).

• Hårdførhed: Meget hårdfør under danske forhold.

• Beskæring: Arten er en "bløder". Beskæring skal derfor ske i perioden juli til december for at undgå kraftigt safttab. Undgå beskæring i forårsmånederne.

Oprindelse og Historie

• Oprindelse: Arten vokser vildt i det meste af Europa samt i Kaukasus og det vestlige Asien. I Danmark optræder den mange steder som en naturlig del af skovene, men den anses ofte for at være naturaliseret (indført og siden spredt i naturen) frem for oprindeligt hjemmehørende i streng forstand.

• Insekter: Blomsterne er en vigtig tidlig kilde til nektar og pollen for bier og andre insekter.

Sikkerhed og Dyreliv

• Giftighed: Spidsløn er meget giftig for heste. Den indeholder stoffet hypoglycin A, som findes i både blade, blomster og især i frøene og de små kimplanter. Indtagelse kan føre til den dødelige sygdom atypisk myopati. Træet bør aldrig plantes på eller direkte op ad hestefolde. Der er ingen bekræftet toksicitet for mennesker eller almindelige kæledyr ved normal kontakt.

• Hjortevildt: Hjortevildt kan spise knopper og skud på unge træer, og hannerne kan feje gevir mod stammen på mindre træer.