Acer plat. 'Princeton Gold'

Spidsløn 'Princeton Gold' (Acer platanoides 'Princeton Gold').

Udseende og Vækst

Plantehøjde og bredde: 'Princeton Gold' er et mellemstort til stort løvfældende træ. Det har en opret vækst, som med alderen bliver mere rund og regelmæssig, men sorten forbliver generelt noget mindre end den vilde art af spidsløn.
Bladfarve: Sorten er særligt kendt for sin markante bladfarve. Ved løvspring om foråret er bladene klart lysegule, hvorefter de hen over sommeren skifter til en gyldengul eller頂いた gulgrøn nuance. Om efteråret antager løvet ligeledes gule høstfarver.
Blomsterfarve: Blomsterne er gulgrønne.
Blomstringstidspunkt: Blomstringen finder sted i foråret (april-maj) i forbindelse med eller lige før løvspringet.

Lysforhold: Træet trives i sol til halvskygge. For at bevare den intense gule bladfarve bedst muligt foretrækkes en lys placering, men i meget skarp og tør sommersol kan bladene i spidsen risikere at svides en smule.
Jordtype: Sorten trives bedst i almindelig, næringsrig og veldrænet havejord.
Hårdførhed: Planten er fuldt hårdfør under danske klimaforhold.
Beskæring: Da det er en spidsløn, hører den til "bløderne" med kraftig saftstigning om foråret. Hvis beskæring er nødvendig, skal det udføres i sensommeren eller det tidlige efterår (juli til september) for at undgå, at træet tager skade.

Oprindelse: 'Princeton Gold' er en udvalgt kulturform (en kultivar) af spidsløn, som oprindeligt stammer fra Princeton Nurseries i USA.
Hjemmehørende: Da der er tale om en forædlet og selekteret havesort, bruges ordet hjemmehørende ikke om selve sorten, selvom arten spidsløn oprindeligt er hjemmehørende i Danmark.

Insekt-tiltrækning: Blomsterne er rige på nektar og pollen, hvilket gør træet til en god og vigtig fødekilde for bier og andre insekter tidligt på foråret.
Giftighed: Sorten er ugiftig for mennesker og dyr. Ligesom arten indeholder den ikke giftstoffet hypoglycin A (som findes i almindelig ahorn/Acer pseudoplatanus), og den er derfor ikke farlig for heste i forhold til atypisk myopati.
Hjortevildt: Hjortevildt kan spise af plantens blade og unge skud, og unge træer kan være udsat for, at hannerne fejer gevir på stammen.