Actaea simplex 'Brunette'

Actaea simplex 'Brunette' - Sølvlys. (Cimicifuga). Denne oprette, staudelignende plante er særligt populær på grund af sine mørke, næsten sort-violette blade og sine høje, duftende blomsteraks, og de lange blomsterstængler egner sig glimrende til afskæring.

Udseende og Vækst

Planten er en mellemstor til stor staude med en stiv, opret vækstform. Sorten er kendt for en specifik egenskab: et meget mørkt, fjerfliget løv med dybe, rødbrune til næsten sort-lilla nuancer, som bevares igennem hele sæsonen. Den blomstrer i sensommeren og det tidlige efterår (typisk august–oktober) med lange, slanke, aksformede blomsterstande bestående af mange små, hvide til svagt rosa-tonede blomster, der har en intens, sød duft.

Vækstforhold og Pleje

Sorten er fuldt hårdfør under danske klimaforhold. Den trives bedst i halvskygge eller lys skygge. Den kan vokse i sol, men det kræver, at jorden holdes tilstrækkeligt fugtig, da bladrandene ellers kan svides. Planten trives bedst i en næringsrig, humusrig og fugtig, men veldrænet havejord. Den tåler ikke at tørre ud i vækstsæsonen. Planten kræver ingen gødning, der afviger fra normalen for skovbundsstauder. Beskæring består blot i at klippe de visne stængler ned om foråret, før den nye vækst starter.

Oprindelse og Historie

Arten Actaea simplex (tidligere kendt som Cimicifuga simplex) vokser vildt i det østlige Asien, herunder i Japan, Korea, Mongoliet og det østlige Rusland. Planten er derfor ikke hjemmehørende i Danmark. Sorten 'Brunette' opstod oprindeligt i Danmark, hvor den blev udvalgt og fremavlet på det daværende Lynge Staudegartneri. Sorten har opnået stor international anerkendelse og modtog den fornemme engelske havepris RHS Award of Garden Merit (AGM) i 1993 for sine fremragende dyrkningsegenskaber, sunde løv og smukke kontrast.

Sikkerhed og Dyreliv

De duftende blomsteraks tiltrækker adskillige insekter, herunder bier, humlebier og svirrefluer i sensommeren. Det er vigtigt at bemærke, at planten er giftig. Hele planten, men især rødderne og bærrene, indeholder protoanemonin og andre aktive stoffer, som gør den giftig for både mennesker, heste og andre husdyr ved indtagelse. På grund af plantens indhold af bitterstoffer og giftighed lader hjortevildt generelt planten være i fred.