Abies nordmanniana - Nordmannsgran

Nordmannsgran (Latin: Abies nordmanniana) 

Nordmannsgranen er det mest udbredte juletræ i Danmark, men det er også et mægtigt parktræ, der er kendt for sin tætte vækst og sine bløde nåle.

Vækst og udseende

• Højde og bredde: Dette er et meget stort træ. Det har en strengt kegleformet og symmetrisk vækstform med vandrette grene i etager. I store haver og parker kan det nå en betydelig højde og bredde.

• Bladfarve: Nålene er flade, bløde og glansfulde. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden har to tydelige hvidlige striber. Nålene sidder tæt og er fremadrettede på grenen.

• Blomsterfarve: De hanlige blomster er små og ofte rødlige. De hunlige kogler er oprette og grønlige til brunlige, ofte med synlige dækskæl.

• Blomstringstidspunkt: Blomstrer i foråret (maj).

Vækstforhold og pleje

• Lysforhold: Trives i både sol og halvskygge. Som ungt træ tåler det en del skygge (skyggetræ), men det udvikler sig bedst i fuldt lys, når det bliver større.

• Jordtype: Foretrækker en dybmuldet, næringsrig og veldrænet jord, der kan holde på fugtigheden. Den trives dårligt i meget let sandjord eller i jord med stående vand.

• Beskæring: Kræver normalt ingen beskæring. Ved dyrkning som juletræ foretages ofte formregulering, men som prydtræ bør man lade det beholde sin naturlige kegleform.

Hårdførhed og dyreliv

• Hårdførhed under danske forhold: Planten er fuldt hårdfør i Danmark. Den trives særdeles godt i det danske kystklima, da den sætter pris på høj luftfugtighed.

• Insekt-tiltrækning: Som nåletræ har den begrænset værdi for bestøvende insekter, men den er vigtig som skjul og redeplads for fugle.

• Giftighed: Der findes ingen dokumentation for, at Abies nordmanniana er giftig for mennesker, heste eller andre husdyr.

• Hjortevildt: Erfaringsmæssigt er Nordmannsgran modstandsdygtig over for hjortevildt, da de sjældent prioriterer nålene som føde, selvom de kan feje opsatsen mod stammen.

Oprindelse og historie

Arten stammer fra bjergegnene omkring Sortehavet i Kaukasus (Georgien, Rusland og Tyrkiet). Planten er derfor ikke hjemmehørende i Danmark, selvom den er en gigantisk eksportvare for det danske skovbrug. Den blev introduceret i Danmark i midten af 1800-tallet og er opkaldt efter den finske botaniker Alexander von Nordmann.